Besøg fra Brøndbyøster





I weekenden har vi haft besøg af M&M med pigerne. Fredag aften stod det på medisterpølse og farmors "medisovs", som Isabella nyder i fulde drag!
Det var et dejligt besøg. Vi kan høre, at Eleonora begynder at snakke mere og mere.








Hjemme igen. :-)





Så er vi igen hjemme i Aabenraa. (Lørdag den 12.01.) Vi venter stadig på et par kufferter, som er strandet i Paris! Ved afrejsen blev vi booket på American Airlines fly på grund af forsinkelse hos Delta, som vi ellers skulle have fløjet med. Det gav os den oplevelse, at vi mødte Tito Trinidad og hans boxingteam, som skulle med det samme fly til New York. Tito er verdensmester i boksning og skal bokse i Madison Sqare Garden om ca. 14 dage efter 3 års pause. Tito er en meget populær bokser på Puerto Rico.

20.01.2008: Se resultatet på: http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/boksning/article966477.ece

Torsdag - sidste hele dag i San Juan. :-((






Så er det torsdag. Vi har nydt de sidste 2 dage i bagende solskin ved poolen på hotellet. Ruth er så småt gået igang med at pakke, da der er afrejse i morgen, fredag den 11. januar ved middagstid.
Vi skal først lige hente Kirsten og Bob i lufthavnen, som ligger "i baghaven" kl. ca. 17.00. Det er Jørgen Wrangs søster og svoger, som ankommer fra New York, hvor de bor et par timer kørsel fra. Vi kan lige nå et få en snak med dem over et måltid mad i aften.

Så er det deres tur til at holde ferie.
Billederne er taget fra vort hotelværelse. Glorimar og Bo boede i lejlighed i et af højhusene, som ses på det ene billede.

Regnvejr lørdag og søndag.


Selvom det har regnet i weekenden skal vi ikke klage over solen. Mandag lå vi ved poolen i ca. 5 timer og blev brændt godt igennem.
I dag har Ruth lavet æbleskiver, som Bo vil servere på deres ledermøde i morgen, onsdag, hvis han da kommer på arbejde. Nu er det hans tur til at være syg. Han kørte hjem fra arbejde kl. 17.00.

Så er vi i San Juan



Så er vi blevet indlogeret på Bo's hotel. I aftes var vi hos hans svigermor og spise, men uden Sebastian, Glorimar og Bo. De var kørt på sygehus, da Sebastian havde kastet op. Han er nu hjemme igen efter en overnatning, men nu er det Glorimars tur til at være under observation.
I går regnede det kraftigt, så der lå store vandmasser på vejene, og i dag kommer der en del byger, så vi skifter mellem poolen og hotelværelset.
Men bortset fra det går det godt. :-))

Ruths fødselsdag - 04.01.2008







Ruth havde inviteret til middag på "Oregano" hotellets pizzaria, som ligger overfor Embassy Suites.




Billeder fra vort hotelværelse i Dorado








Ny blog til mig


Så har jeg også fået lavet en blog, hvor jeg kan opdatere oplevelser m.m. fra ferier og lignende.

Jeg starter i dag den 3. januar 2008, hvor Ruth og jeg holder ferie i Puerto Rico hos Glorimar og Bo.

Vi opholder os i Dorado på Embassy Suites Hotel Dorado indtil på lørdag.