Rasmus Lüberth

Fredag aften den 7. november var vi på Forsamlingsgården Sundeved for at se og høre Rasmus Lüberth og Christian Søgaard.
Det er anden gang, at vi hører dem live her i Sønderjylland.
De er bare go'e!
Se: http://www.youtube.com/watch?v=ZjnyjenYma8

Sørg selv for at komme til en koncert, hvis du har muligheden. Du vil ikke fortryde det. :-)

Barnepige i Brøndbyøster

Maria og Morten er på tur til London, så vi har fornøjelsen af at være barnepiger for Eleonora og Isabella fra torsdag den 30. oktober til søndag den 2. november.
Det var en fornøjelse at få lov at være sammen med dem i 4 dage, som vi nød, da de var søde og rare.

Lübeck

I dagene 24. oktober til 28. oktober var vi på weekend i Lübeck sammen med Grethe og Hans Jørgen for at fejre vore bryllupsdage.
Det var en dejlig tur, hvor vi boede på Parkhotel Lübeck.
http://www.parkhotel-luebeck.de
Det kan anbefales.

Tour de Hærvej - Jels til Aabenraa - 14. august 2008


Afgang fra Jels Motel kl. 08.50 med ankomst i Nørreskovparken 79, Aabenraa kl. 14.00 efter 61,30 km. Køretid 4.00.09. Gns. 15,31 kmt. Max. 43,67 kmt.

Tour de Hærvej - Jelling til Jels - 13. august 2008





Afgang fra Skovdal Kro kl. 08.30 mod Jels med ankomst kl. 14.35 efter 69,69 km.
Køretid: 4.48.18. Gns. 14,50 kmt. Max 34,51 km.
I Jels overnatte vi på Jels Motel & Sports center. Et dejligt sted, som kan anbefales.

Tour de Hærvej - Funder Kirkeby til Jelling - 12. august 2008





Afgang kl. 08.50 med kurs mod Jelling Kro. Ankomst til Jelling kl. ca. 14.35 efter 57,07 km.
Køretid: 3.42.31. Gns. 15,39 kmt. Max 43,67 kmt.
Det blev til overnatning på Skovdal Kro (http://www.skovdalkro.dk/html/side.html), da Jelling Kro først lukker op kl. 18.00.
Det kunne vi ikke vente på, da vi ved ankomsten til Jelling var plaskvåde. Vi fandt så kroen, da vi sad og nød øl og kaffe på Conrad Café (http://www.conradcafe.dk/jelling.html). Det var et dejligt sted med en yderst serviceminded bartender.

Se flere billeder: http://picasaweb.google.dk/steffenbramsen/TourDeHRvej2008WwwSteffenbramsenDk#

Tour de Hærvej - Viborg til Funder Kirkeby - 11. august 2008






Mandag kl. 09.50 var der afgang fra Viborg mod Funder Kirkeby.
Ankomst kl. ca. 14.00 efter 47,03 km.
Køretid: 3.08.30. Gns. 14,96 kmt. Max 38,86 kmt.

Vi havde bestilt værelser hos fru Pape.

Tour de Hærvej - Viborg - 10. august 2008


Søndag kørte vi mod Viborg, hvor vi på Golf Hotel Viborg skulle mødes med Grethe og Hans Jørgen, Birthe og Niels. Vi ankom kl. ca. 15.00, hvorefter Rita og Jørgen, vore venner i Aabenraa, kørte tilbage med bilen og efterlod os med 2 cykler og udrustning til de næste 4 dage.Vi var 3 par, som havde sat hinanden stævne med det formål at køre sydover ad Hærvejen til Aabenraa.
Vi gik en bytur, hvor vi nød byen og en kop kaffe inden middagen om aftenen.
Desværre fik jeg ikke middagen med, da jeg fik et ildebefindende på grund af varme i restauranten. Jeg måtte lige på sygehuset til kontrol.

Sommerferie 2008




I dag, den 1. august, rejste Glorimar, Bo, Sebastian og Lukas tilbage til San Juan i Puerto Rico efter at have tilbragt deres sommerferie her i Danmark. Den kom hjem den 17. juli og vejret blev bedre og bedre for hver dag, så det var jo bare perfekt. Det er som altid dejligt at have dem hjemme og altid trist, når de igen rejser, men sådan er det jo.
I kan se billeder på Picasa Webalbum: http://picasaweb.google.com/steffenbramsen/Sommerferie2008WwwSteffenbramsenDk
Billeder er ikke kommenteret - endnu.

Fødselsdag i Skarrev den 11. juli 2008





Så rundede jeg de 62 år! I dagens anledning var Maria og Morten med pigerne kommet til Skarrev, hvor vi sammen med nogle få venner grillede en flæskesteg og nød et glas rødvin. Desværre måtte vi sidde inde.

"Grisefest" - 28. juni 2008







Den årlige "grisefest" blev igen holdt hos Anna og Jørgen i Odense. Næsten hele familien og fætre, kusiner og grandkusine var mødt op. Arne og Martha havde også taget turen fra København. Det var hyggeligt at have dem med. Vejret var nogenlunde, men vi undgik ikke nogle byger, men teltet klarerde regnen. Alle havde stor ros til pølser og koteletter, som var fra Fritz Hilbig i Aabenraa.
De kan stærkt anbefales til alle, som elsker grillmad.
Det var 18. gang vi alle var samlet til "grisefesten", som Lilly og Aage startede i 1991 med helstegt pattegris hjemme hos dem i Harndrup.

Skovjordbær ved Sommerhuset den 22. juni 2008





I år er der stort udbytte af skovjordbær, som smager herligt. :-))

Pyramiden - 14. juni 2008


Foto: Constance Andersen












Lørdag var vi på en fin sejltur M/S Polargirl til Pyramiden og Tempelfjorden fra kl. 10.00 til 20.00. Desværre kunne vi ikke komme i land ved Pyramiden, som er en nedlagt by, da der var for meget is i fjorden. På tilbagevejen var vi i Tempelfjorden, hvor vi så 2 isbjørne på isen. Her kunne vi desværre heller ikke komme tæt på, da der også var meget is.

På turen fik vi et lækkert grillmåltid på agterdækket. Vi har et pragtfuldt vejr på turen, så vi mærkede kun kulden, når vi stod, hvor der var lidt vind.

Vi var omkring 47 personer med på turen.

Gruve 7 - Svalbard den 13. juni 2008









Fredag formiddag blev vi afhentet til vor tur i kulminen, Gruve 7, som er den eneste aktive kulmine ved Longyearbyen.
Vi blev kørt ca. 15 km ud af byen i en gammel varevogn af støvede veje, hvor vi endte oppe på et fjeld ved noget, som lignede at stort værksted.
"Dette er en 2006 modell Minibuss, 9 seter toyota Hiace. Bare så det er nevnt. Alt vel. Mvh Steve" 18.06.2008
Her fik vi, efter at have set os omkring, udleveret dragter og hjelm med lys. Så kørte vor guide ind af en dør i "værkstedet". Det viste sig at være minegangen, hvor vi kørte ca. 4,5 kilometer ind i kulminen. Så skiftede vi om til en anden meget lave vogn. Det lignede nærmest en flad tankvogn, som vi lå fladt ned i, da lofthøjden kun var ca. 1,30 meter! Den eneste belysning kom fra vore lamper på hjelmen. Efter at have kørt endnu en lille kilometer kravlede vi ud og så en af de maskiner, som rasper kul af. En meget spændende tur, men man skal ikke lide af klaustrofobi.
Vi var 6 personer på rundvisningen, heraf en japansk pige.

Longyearbyen - Svalbard den 12. juni 2008







Så er vi på Svalbard, hvor vi landede kl. 14.00 som planlagt. Turen gik fra Kastrup kl. 07.20 via Oslo, hvor vi skiftede fly. På vej til Svalbard havde vi en mellemlanding i Tromsø, hvor vi blev siddende i flyet.
Vi tog en taxa fra lufthavnen til hotellet, Radisson SAS. Taxachaufføren talte pænt dansk. Det viste sig, at han var fra Randers. :-)
Vi har flot sol og ca. 3 graders varme. Vi har været på "byvandring" og fået seet byen lidt an.
Vi er nu igang med at se fodbold.
I morgen har vi bestilt en tur til en kulmine, som er i drift.
Beretning følger.

Svalbard

I morgen kl. 07.20 tager Morten og jeg på vor tur til Svalbard. Jeg vil forsøge at få lagt billeder på bloggen, når vi er deroppe, men indtil da, kan du se lidt fra Svalbard på:
http://www.svalbard.net/

"Grønlændertræf"









I weekenden den 6. til 8. juni havde vi vort årlige træf hos os i Skarrev. Det var Lis og Ole "Polaris" Andersen, Esther og Peder Gammelager, Birgit og Svend Korterup og Ruth og jeg.
Vi har alle boet i Sisimiut, hvor vi havde nogle gode tider sammen. Vi mødes så en gang om året, hvor vi får genopfrisket "gamle dage".
Vi havde bare vejret med os med masser af sol og varme.
Det blev også til en tur til Flensborg, hvor vi nød en let frokost på gågaden og med lidt indkøb, inden vi returnerede til Skarrev.

Fætter-kusinesammenkomst - 5. juni 2008.











I år var vi samlet i sommerhuset på grundlovsdag.
Trods en strid vind fra øst havde vi rigtig fint vejr, så vi kunne nyde grillmad på vestterrassen.
Vi havde besøg af Ruths fætter Hans og Margit, kusine Aase og Poul Erik, grandkusine Grethe og søster Anna og Jørgen.

Fly over Skarrev - 16. maj 2008





Fredag aften lidt før kl. 19.00 fangede jeg disse 3 fly, som lavede lidt opvisning over Skarrev.
Det var et flot syn.

Skarrev den 2. maj 2008.





Så er vi her i Kr. Himmelfartsferien, endelig, flyttet på "feddet", nemlig i sommerhuset i Skarrev.
Vi er begunstiget af godt vejr, og der loves "5 på stribe" af meteologerne, så det er bare dejligt.
Haven trænger også til en kærlig hånd. Hybenbuskene ud mod vejen er blevet fældet, men de skal nok komme igen.

Berlin - 19. april 2008








Så sidder vi på vores hotelværelse og ser pokalkampen mellem Dortmund og Bayern München i fjernsynet.
Vi har siden kl. 10.00 idag travet centrum tynd. Vi startede med U-banen til Stadtmitte, hvorfra vi gik til Checkpoint Charlie. På vej hjem gennem Tiergarten lagde vi vejen forbi Brandenburger Tor for at fornemme stemningen i byen. Det drejer sig om fodbold! På brandenburger Tor var der sat flere storskærme op, og allerede ved middagstid var der gang i det!