Gruve 7 - Svalbard den 13. juni 2008









Fredag formiddag blev vi afhentet til vor tur i kulminen, Gruve 7, som er den eneste aktive kulmine ved Longyearbyen.
Vi blev kørt ca. 15 km ud af byen i en gammel varevogn af støvede veje, hvor vi endte oppe på et fjeld ved noget, som lignede at stort værksted.
"Dette er en 2006 modell Minibuss, 9 seter toyota Hiace. Bare så det er nevnt. Alt vel. Mvh Steve" 18.06.2008
Her fik vi, efter at have set os omkring, udleveret dragter og hjelm med lys. Så kørte vor guide ind af en dør i "værkstedet". Det viste sig at være minegangen, hvor vi kørte ca. 4,5 kilometer ind i kulminen. Så skiftede vi om til en anden meget lave vogn. Det lignede nærmest en flad tankvogn, som vi lå fladt ned i, da lofthøjden kun var ca. 1,30 meter! Den eneste belysning kom fra vore lamper på hjelmen. Efter at have kørt endnu en lille kilometer kravlede vi ud og så en af de maskiner, som rasper kul af. En meget spændende tur, men man skal ikke lide af klaustrofobi.
Vi var 6 personer på rundvisningen, heraf en japansk pige.

Ingen kommentarer: