Paradisdalen med Lene og Jørgen

 

Lene og Jørgen ved elvudløbet i Paradisdalen.
Lene er kommet på besøg hos Jørgen i fredags, hvor vi hentede hende i lufthavnen på en varm, varm fredag.
Søndag havde vi aftalt en tur til Paradisdalen, hvor Lene aldrig har været. Afgang 09.30 og hjemme igen ca. 15.30. Vejret var fint. Gråt og vindstille i starten inden solen fandt vej gennem disen.
Vi havde en fin tur med medbragt frokost.
Lene skal være her i 14 dage. Så rejser hun tilbage sammen med Jørgen, hvor de skal holde ferie på Bornholm.
Lene var her sidste gang i oktober 2010.

Varm sommerdag i Nuuk - 14.07.2012

Badende børn ved Kolonihavnen.
Grønlands "nationalblomst" ved de fredede huse i Koloniohavnen.
Landing ved Nuuk Airport.







Flot dag i dag, hvor vi cyklede rundt ved lufthavnen og nød vor medbragte frokost på en fjeldtop med udsigt over byen. Da vi igen var tilbage tog vi lige en tur omkring Kolonihavnen. Det har været en af de varmeste dage i lang, lang tid. Vi har nydt aftensmaden på terrassen og siddet udenfor indtil kl. 21.00. Temperaturen var på ca. 27 grader!
Her klokken 23.00 skinner solen stadig fra en skyfri himmel, så det er svært at finde i seng.


Paradisdalen den 10. juni m.m.

Skønt vejr i dag, så vi tog cyklerne ud til jerndumpen, hvor de blev parkeret. Herefter tog vi en god travetur til Paradisdalen. En tur på ca. 1 time og så kunne vi nyde en velfortjent kop kaffe og udsigten til dalen og til Sermitsiak.

Sidste søndag tog vi turen til toppen af Lille Malene sammen med min kollega Lene.

Lørdag var jeg til personaledag i banken, hvor vi var på tur til Upik, som ligger 25 min. sejlads syd for Nuuk. Samme dag var der en isbjørn på Nordlandet.

Vi har flot, flot vejr i Nuuk i øjeblikket. Nu håber vi så, at det kan holde indtil Maria og Morten og pigerne kommer på besøg den 23. juni. Det er "lige om lidt". :-)





Besøg af "Hr. Ravn"

Vi fik uventet besøg på terrassen.

Igen en regnfuld dag i Nuuk

Så er vi igen stået op til en regnfuld dag, men med håb om sol sidst på dagen. Det har stået på regn den seneste tid. Det positive er, at sneen forsvinder.
Vi har haft besøg af Ruths veninde, Birgit, som er på rejse til Grønland for at sælge huse og have kontakt med håndværkere m.m.
Vi nåede at hygge os i nogle dage her i Nuuk, hvor vi havde flot vejr i sidste weekend.
Fredagen før var vi vågnet op til snestorm og et lag sne på 15 cm. Busserne havde indstillet driften,
da de havde skiftet til sommerdæk. De kom dog igang senere på dagen.
Birgit befinder sig nu i Sydgrønland. Vi er ikke misundelige. :-)

Her er et billede fra blok L, som vi har udsigt til.



St. Bededag

St. Bededagsferien gav os rigtig flot vejr i Nuuk. Nok det varmeste, som vi har haft i år.
Fredag var vi til kaffemik hos Jimi's søn Sammy i anledning af Sammy's konfirmation. Konfirmanderne havde flot, flot vejr på dagen.
Vi har fundet cyklerne frem. De er blevet flittigt benyttet til tur til lufthavnen og tur til Qinngorput. Det er blevet til en del kilometre i de seneste dage.
Vi har rigtig nydt solen på terrassen.
Herfra kan vi se, at nedrivningen af blokkene A og L nu er gået igang. Blok P vil også blive revet ned i løbet af det næste halve år.
Det var også op til bededagsferien, at der skete noget i Nuuk. En isbjørn blev set og senere skudt.

Nuuk i Storm


Storm i fjorden!

Flot solnedgang lørdag aften.
Fredag fik vi et gevaldigt stormvejr i Nuuk. Jeg kan snart ikke huske, at det har blæst så meget her i byen. Vi kom da hjem i god behold. Lørdag morgen, da jeg skulle smide skraldeposen i vor affaldscontainer opdagede jeg, at den havde flyttet sig 3-4 meter!
Lørdag blev flot, så vi kunne gå hjem fra Nuussuaq, Vi havde været til kaffemik hos Ruths chef, Òla J.'s søn, som fyldte 4 år. Kaffemik slår et sønderjysk kaffebord. Der bliver virkelig disket op.
Søndag blev til indendørs sysler, da det har småregnet det meste af dagen. Dog kunne vi lige runde kolonihavnen, så vi fik lidt frisk luft.
Stenbiderrogn



Ca. 6 kilo rogn til at putte i fryseren


























Så har vi igen fået renset en stor portion stenbiderrogn. Vi fik i dag ca. 9 kg rogn, som efter piskning og rensning blev til ca. 6,5 kg. De er så blevet delt, så et par kolleger også kan få lidt glæde. I går fik vi nedfrosset ca. 2,5 kg.

Det er dagens lyspunkt i dag, hvor det er +grader med regn. Det fortsætter i morgen også. Al sneen forsvinder.

Se: http://sermitsiaq.ag/node/124557

Chili con kylling

Menuen her til aften var første forsøg på at lave en chiliret på en ny måde. Den blev faktisk god, når jeg selv skal sige det. Prøv opskriften. Doserne kan godt halveres.
God appetit. 

AUTONord

Ruth og jeg har været til middag hos AUTONord sammen med 5 "Subaru"-folk fra Sverige/Danmark. De er på besøg i forbindelse med, at firmaet har fået forhandling af Subaru.
En rigtig hyggelig aften hos Jakob Nitter Sørensen, som lagde hus til.
Sneen vælter stadig ned kl. 21.30.
Sne og storm i dag. Troede ellers, at det var ved at blive sommer i weekenden. 2 havestole er sat frem på terrassen. Nå, men solen vil skinne igen i morgen eftermiddag. :-)

Aftenstemning i Nuuk


Aftensteming i Nuuk. Solen går ned kl. ca. 21.30. Klokken 22.00 oplyser den stadig Pingorsuaq, som vi kan se fra vor lejlighed. Flot syn.
I dag, lørdag tog vi madpakker med på vor vandretur (Ca. 8,7 km), da vi har rigtig flot vejr. Plusgader og sol.
Turen gik fra Qimerlua forbi lufthavnen, hvorefter vi fik "kold anretning" i sneen. Videre til Qinngorput, hvor vi tog bussen hjem.


Posted by Picasa
Udsigt fra vor lejlighed i Nuuk.