Dag 3 i Nuuk

Vi er stået op til en solrig dag, hvor der ikke er nogen vind.
Efter morgenkaffen tager vi et smut forbi Hans Egedes kirke, hvor der er konfirmation.
Her får vi set konfirmander i flotte nationaldragter. Et flot syn.
Over middag går turen så til Cirkussøen (Qallussuaq), som ligge ude ved den nye bydel, Qinngorput.
Se kort.
Her nød vi udsigten og fik også lige grillet en pølse.
Aldrig har vi set så meget trafik af mennesker ved søen, men vejret er også usædvanligt godt. :-)
Desværre var vi tilskuere til et uheld. En grønlandsk kvinde faldt og fik skåret en dyb flænge i benet under knæet, så der måtte tilkaldes en ambulance.
Alt forløb godt. Kvinden var selv sygeplejerske og tog det med ro, men et lidt kedeligt uheld for hende.
P.t. sidder vi på terrassen og nyder udsigten og varmen, medens "Rudolf" steger i ovnen.

Fotos:
Steffens




Ingen kommentarer: