Dag 5 i Nuuk

I dag stod vi op til skyet vejr. Ruth tog på arbejde kl. 07.00. Jeg holder fri.
Hyggeligt morgenbord sammen med Ingelise, Inger og Grethe.
Kl. ca. 11.00 drog vi på en byvandring, da Ruth havde anbefalet, at gæsterne skulle se gobelinerne på rådhuset, hvor vi kunne se dem fra kl. 12.00.
Vi tog en tur over Radiofjeldet, Tuapannguit, Kolononihavnen til rådhuset.
Herefter fik vi toast og kaffe på Katuaq. Lækkert traktement og til fornuftige priser. Især for mig, da jeg ikke kan få lov til at betale. Det kunne jeg heller ikke i Brugsen, da vi efterfølgende skulle købe ind til tilbehør til Wienerschnitzelerne, som vi skal have til aften.
Her har Ruth inviteret en tidligere kollega, Tina Skifte, fra INI i Sisimiut til at spise med.
Ingelise har bagt kage til dessert.
Jo. Det er ren hygge. Vejret er også slået om til solskin. :-)
I Katuaq så vi Ghita Nørby og Svenn Skipper, som skal optræde i Katuaq torsdag aften.
Der er kommet andre "berømtheder" til byen end lige vore gæster.







Ingen kommentarer: