Sneen kom i store mængder.


Så sluttede ugen med sne og blæst. Billedet er taget søndag eftermiddag fra min bolig og viser en flot udsigt mod Nordlandet. Lørdag aften var jeg inviteret ud i "spøgelsesbyen" til en af mine kolleger, som er kommet til Grønland for første gang. Kenn ankom med sin kone og 2 børn en uge før mig. Da jeg gik hjem ved midnatstide, var det en spadseretur på en lille halv time i begyndende snevejr, som så i løbet af søndag tog til. I dag mandag har der været storm og blæst, så trafikken gik i stå.
http://sermitsiaq.gl/indland/article100065.ece
I ugens løb har vi i banken haft besøg af vor fællestillidsmand, Mette Dahl, som holdt et lille orienteringsmøde for os kolleger. Mødet sluttede med en hyggemiddag med lidt øl og vin.
Onsdag morgen fik vi besked om, at en af de unge kolleger var væltet på sin cykel, da han kørte igennem tunnelen fra Nuusuaq. Han var blevet kørt på sygehuset med ambulance. Det viste sig, at det var en meget kraftig hjernerystelse og brud på kæben. Efter omstændighederne har han det godt.

Ingen kommentarer: